onsdag den 2. maj 2012

Dagens Gerning: Henkogte tomater



For snart længe siden læste jeg denne opskriftden første blog, jeg begyndte at følge fast, og siden har jeg lavet henkogte tomater 1-2 gange om måneden. Jeg har brugt det i kødsovser, æggekage (mums), suppe og sikkert også mere, jeg bare ikke husker lige nu. Jeg kan godt lide tanken om, at jeg selv har lavet det, at jeg ved præcis, hvad der er i, og så smager det selvfølgelig rigtig godt!

Opskriften er som følger:
Mas nogle tomater godt sammen i et gammelt syltetøjsglas. Drys med salt og put frisk basilikum, rosmarin og hakket hvidløg i. Hæld et skvæt olie over. Skru låget næsten på og sæt i ovnen i en bradepande med en sjat vand i v. 120 grader, indtil det bobler let i glassene (det kan godt tage et par timer). Når det bobler i glassene, tager du dem ud, slukker ovnen, og skruer lågene helt fast. Så sætter du dem ind i ovnen, til den er kølet helt af.

Jeg ved ikke præcis hvor længe, det kan holde sig, for jeg får det spist indenfor 2-3 uger.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar