Den første tid på året bød på afslutning af min 6 måneders praktik på børneafdelingen på Epilepsihospitalet Filadelfia, hvor jeg havde nydt at være, og tilbage på skolebænken kom jeg i en kort periode. Livet var i sin vante gænge, og der skete ikke meget nyt.
Marts-April-Maj:
I det skønne forår gemte jeg mig væk i min bachelor-hule sammen med min søde partner, Mia. Den dag, jeg kom udenfor og indså, at den store, skinnende, varme tingest på himlen og de +25 grader i luften betød, at sommeren havde sniget sig ind på mig, mens jeg så den anden vej, glemmer jeg ikke foreløbig. Hvad kan jeg fortælle om de måneder? Jeg husker ærlig talt ikke meget andet end bachelorarbejdet ;).
Juni:
Sommeren bød på eksamen og en ung kvinde, der blev færdig som sygeplejerske. Hvad skulle fremtiden nu bringe?
Sygeplejersken med nål, ur og uniform
Juli-August:
Der, hvor resten af omgangskredsen gjorde sig klar til at holde sommerferie, pakkede jeg mine ting sammen, flyttede ind hos mor og far, så et par kære venner og flyttede til Lillehammer, Norge, for at arbejde mindst 2 måneder. Jeg fik nye venner, arbejdede en masse og lavede en del håndarbejde :D!
Cennet, mig og Kristian i Lillehammer
September-Oktober:
Sensommeren og det tidlige efterår bød på arbejde i Sandvika, nær Oslo. Meget alenetid og nattearbejde førte til en hel del håndarbejde. Jeg fik nye bekendtskaber, men ingen nære venner. Tilgengæld prøvede jeg at bo alene for første gang - nogensinde! - og lærte, at det faktisk også var i orden - altså så længe jeg havde internet og kontakt til alle dem hjemme i DK, samt noget at holde hænderne optaget med ;D!
Heldigvis kom venner forbi :D
Starten af Oktober, bro over flod i Sandvika
Starten af November, samme bro, samme tidspunkt
November-December
Vinteren bød på sorg og familiesammenhold.
I midten af November gav min farbror op i kampen mod kræft. Jeg kom hjem til begravelsen i slutningen af måneden.
I starten af December døde mine fars forældre med tre dødes mellemrum. De blev begravet fra den lille kirke på landet, hvor de 66 år forinden var blevet gift. Og selvfølgelig kom jeg hjem endnu en gang.
70 år sammen - 4 års forlovelse samt 66 års ægteskab. Min farfar, Ejvind, og farmor, Karen.
Få dage senere var jeg igen i Danmark - denne gang for at blive. Dødsfaldene og sygdommene, der havde ramt familie, gjorde afsavnet for stort, og da vikariaet, jeg var i, udløb, valgte jeg, at for denne gang var udlandsopholdet slut. Desuden blev min mor ramt af sygdom i form af et ben, der ikke duede, så jeg kom til at hjælpe lidt til hjemme.
Kort før jul døde min onkel så. Endnu en gang kræft. Begravelsen blev holdt mellem jul og nytår med stor deltagelse, heriblandt mig og min familie.
Et besøg hos min kræftsyge søster skulle afslutte året, men på sidstedagen fik vi så beskeden om, at farfars søsters mand var død. Ikke tæt familie, ganske vist, men vi så jo farfars søster bare fjorten dage forinden. Medfølelse og en krans må sendes.
Ja, hvem ved? Nu venter arbejdsløsheden eller et arbejde, hvis jeg finder et. Der er ingen planer. Vi må se :)
Puha sikken en måde at slutte året af på. Håber at 2013 bringer mere glæde med sig!
SvarSletTak :). Ja, det var en ordenlig omgang, og vi sørgede selvfølgelig over alle dem, vi mistede. Heldigvis kunne vi dog også glæde os over de gode tider, vi har haft sammen, og den store familie, der var bragt sammen. Men det mærkes på alle, at vi har mistet så mange på så kort tid - det er klart.
SletEj, endnu et dødsfald i din familie :( Det er jeg ked af at høre, søde Marie <3
SvarSletMen er det rigtig konkluderet at du bliver i Danmark og finder arbejde her? Synes min mor snakkede om at de søgte i Hillerød - kan lige høre nærmere (men tænker du nok får alle de samme mails om job?)
Håber vi får set hinanden en masse i år 2013.
Knus Michelle.
P.s. En af mine klassekammerater var på besøg og efter sit toiletbesøg (hvor puslebordet jo er) kom hun ud med din uro i hånden og MÅTTE bare høre hvor den kom fra ;) Dine ting bliver beundret, og hun var imponeret over at de var hjemmelavede og kunne rigtig godt lide farverne :)
Ja, desværre :(. Ikke så nær et familiemedlem som de forgående, men vi var kede af det alligevel.
SletJa, det er det. For nu, i hvert fald. Er igang med hele maskineriet med arbejdsløshedsmelding og den slags og søger selvfølgelig også imens. De vil dog gerne have mig til Norge igen, og de lokker med masser af rosende ord :D.
Ej, hvor er jeg glad for at høre det :P! Jeg er ved at eksperimentere med nye dyr og strikkerier, men som altid vender jeg nok tilbage til pindsvinene på et tidspunkt ;)
Jeg glæder mig til at se dig igen (og er glad for, den store familie ikke skræmte dig ;P ) - helt sikkert en masse i 2013.
Knus Marie