Lige nu er jeg i Sandvika, Norge. Jeg er blevet tilbudt at arbejde året ud som fast nattevagt på den arbejdsplads, jeg har haft 4 nattevagter på i denne uge. Jeg kan mærke disse bare 4 nætter har givet mig erfaring, idet jeg er den eneste sygeplejerske og må vurdere og tage beslutninger. Det har jeg jo ikke prøvet før, og det er godt for mig, kan jeg mærke. Men vil jeg blive? Det er et stort spørgsmål. Jeg havde jo egentlig tænkt, at jeg bare skulle blive i Norge max en måned endnu. Der er så mange grunde for at blive, og så mange for at tage hjem...
Grunde for at blive:
Con: Jeg vil have mit eget sted at bo. Jeg er træt af ikke at vide, om der i dag dukker nogen op, der skal bo i lejligheden med mig. Hvem skal jeg dele køkken, stue og badeværelse med i dag? Hvem skal jeg tilbringe mine vågne timer hjemme med? Jeg vil selv indrette mine opgivelser. Jeg vil have mere lys. Jeg vil have billeder på væggene. Mine egne møbler. Jeg vil have lov til at invitere de gæster, jeg vil. Jeg vil kunne invitere en kollega på en kop kaffe efter vagt. Jeg vil have familien og vennerne tæt på, så jeg ikke behøver sidde alene en lørdag aften, hvis jeg ikke vil. Jeg vil have Isabella nær mig - også selvom vi muligvis ikke kan bo sammen.
Pro: Erfaring som sygeplejerske; flere penge til egen bolig, når jeg kommer hjem til DK; savnet af venner og familie er indtil videre til at holde ud; ingen arbejde hjemme.
Jeg er virkelig i tvivl...
Og hvorfor skriver jeg dette på min blog? Jeg ved det ikke.. Måske sletter jeg dette indlæg om et par timer eller et par dage og måske får det lov at stå.
Beslutnings-pandekage :D. Smagte godt